FRI FRAGT over 500 kr // HJEMMELEVERING 1-3 hverdage // GRATIS gaveindpakning
Min kurv 0

Sydfyns Trælegetøj

Sydfyns Trælegetøj produktion i Vietnam

Sydfyns Trælegetøj er en familiedrevet virksomhed, der startede i 1990 med at designe, udvikle og producere pædagogisk legetøj til danske daginstitutioner. Steen Hansen, som startede virksomheden, var pædagog og leder af Vestervig børnehave gennem 25 år.

I dag er virksomheden ledet af hans søn Nis og har tre ansatte. Deres produktion foregår som et Danida støttet udviklingsprojekt, hvor de er partnere med en lokal fabrik i Vietnam. De arbejder med træ og vandbaseret maling og garanterer, at der ikke er skadelige stoffer i deres produkter. Nis tager 4-5 gange om året ud til fabrikken i Vietnam i 14 dage af gangen, for at sikre fremgang på projektet og samtidig kvalitetssikre legetøjet og udvikle nyt. Legetøjet er karakteriseret ved at være tænkt til at stimulere motorisk udvikling, samtale, sprog og fantasi.

På fabrikken overholder de danske arbejdsmiljøstandarder i produktionen, opfordrer de ansatte til faglig organisering, efteruddanner de ansatte, træner sikkerhedsprocedurer og giver generelt de ansatte ordentlige vilkår, i overensstemmelse med vores øvrige værdier.

Efter fem år med fælles produktionsselskab, er de i dag i et arbejdsmæssigt fællesskab og en gensidig afhængighed af hinanden. Vietnamesernes kompetencer, smitter i dag positivt af på produkterne, ligesom Sydfyns Trælegetøj har bidraget til produktionen med know-how indenfor fremstilling af trælegetøj af høj kvalitet.

I det fugtige, varme klima i Mekong-regionen i Sydvietnam, har fabrikken formået at sænke gennemsnitstemperaturen 2,5 grad, ved hjælp af kombinationen af varmeafvisende tagmaling, isolation under taget og grønt løvdække over alle indgange samt store skyggetræer.

Siden 2012, er spildevand fra produktionen af legetøjet blevet renset og genbrugt det til vanding af træerne på fabrikken samt skyl i toiletter.

Tilbage til kollektion